Så er behandlingen startet

Tog på Århus sygehus i tirsdags for at starte op på immunterapi. Skulle bo på patienthotellet hvilket passer mig rigtig godt. Maden er speciel god, man har sit eget værelse med bad, kabel tv osv. Det bedste er at man kun er sammen med andre patienter som er oppegående og kan klare sig selv - har slet ikke lyst til at være sammen med døende som før når jeg har været indlagt på en almindelig afdeling - det gør et eller andet ved min psyke og kampgejst.
denne her uge skulle jeg starte op med at sprøjte mig med IntronA - det skal ligesom forberede min krop på den noget hårdere behandling som starter i næste uge. Tirsdag måtte jeg ha' sygeplejersken til at stikke mig i låret - det stred totalt mod min natur at jage en nål i mig selv. Næste dag gjorde jeg det selv - ellers var jeg nok ikke kommet hjem. Det er jo meningen at jeg skal gøre det selv, og det var da heller ikke noget problem da jeg først kom igang.
Af de forventede bivirkninger slap jeg heldigvis for kvalme - men jeg er noget øm i alle mine muskler og jeg skiftevis fryser og sveder - lidt ligesom ved influenza. Næste uge skulle det efter sigende blive meget værre, men lad os nu se.

Jeg har haft lidt travlt op til det her - skulle nå flere forskellige ting, da jeg jo ikke kan forudse hvordan det bliver de næste mange måneder. Christina, Peter og Ayda var på Fyn og vi var en tur i Odense zoo, som var vores plan hvis vi havde haft Ayda på ferie som planlagt. Det var en god tur med madpakke og rimeligt vejr. Ayda hang på morfar under hele turen da det jo var lidt "farligt" med alle de dyr :-).
Vi var også en tur i Snekkersten for at aflevere de sidste af Michelles ting og hjælpe hende lidt på plads. Det var også en hyggelig men lidt hård dag. Men det var rart at se hvor hun bor. Fik lavet hendes billed færdigt og tror hun var meget tilfreds med det.
Nu mangler jeg bare at få lavet Linneas billed, så har de alle fået et. Skal lige ha' bestilt et lærred i den rigtige størrelse og så håber jeg på jeg indimellem har et par gode dage hvor jeg kan få lavet lidt på det.
Ellers har det mest handlet om at forberede de næste måneder. Planlægge det hele og finde ud af hvordan vi kan gøre hverdagene så nemme som muligt.

Tirsdag tager jeg på sygehuset igen og regner med at jeg nok skal være der i 3 dage, da det er den hårde tur jeg skal køres ind i.
Jeg har valgt at tage opholdene alene selvom hospitalet helst så at jeg havde en pårørende med. Alt det her sygdom er også hårdt for mine pårørende - på mange måder mere end for mig. Når det forventes at jeg bliver ret dårlig, så foretrækker jeg bare at gøre det selv. Så ser jeg ikke hvor bekymret Børge er og skal ikke tage hensyn eller føle jeg skal underholde eller trøste. Ved godt det ikke bliver forventet af mig, men kan bare ikke lade være.