Alle river i mig. Så skal vi det ene, så skal vi det andet. Alle har en plan for mit liv - eller resten af det. For i virkeligheden tror jeg det er hvad det handler om - at alle lige vil nå at ha' nogle oplevelser med mig inden jeg sætter træskoene - HOLD SÅ OP MED AT KASTE JORD PÅ MIG HELE TIDEN!!, JEG ER ALTSÅ IKKE DØD ENDNU!!. Og hvis jeg kan gøre mit til det - så går der lang tid inden jeg gør det.
Jeg vil jo også gerne give jer nogle gode minder som det sidste, i tilfælde af at det går galt - tænker på det hele tiden, lægger planer, skriver "to do"-lister. Men I stresser mig altså lidt - kan jo ikke gøre alle tilpas på en gang.
På en måned har jeg næsten haft besøg af jer alle sammen. Først Linnea (min mellemste) - det var godt nok ikke i en glædelig forbindelse, når hun også skulle på sygehuset - men jeg syntes vi havde et par gode dage uden konflikter - den Linnea vi bedst kan lide - rolig og afslappet.
Sidste uge kom så Christina (vores ældste) og hendes datter Ayda - kors der var fart på. Men også rigtig hyggeligt. I morgen kommer så Michelle - den yngste.
Det er hver gang vigtigt for mig at de har et par hyggelige dage, at de oplever mig glad og ved godt mod. Men for pokker, det er da svært. Jeg gør det hver dag i forhold til Børge også - holder masken og er stærk. Ved han tænker meget og er ked af det - kan tit mærke at han sidder og kigger på mig når han tror jeg ikke ser det - som for at suge så mange indtryk til sig som muligt imens tid er. Nogle gange siger jeg bare "hold så op" uden at se på ham, for ligesom at få ham tilbage til virkeligheden igen ;-).
Og så al deres planlægning - ferie her og der - billeder jeg skal male til den ene og den anden - de mange telefonopkald hver dag osv osv. Jamen jeg sætter da normalt pris på opmærksomheden og forstår da godt baggrunden for det hele. MEN, når I er oppe i hovedet på mig hele tiden - hvornår kan jeg så slappe af og bearbejde det hele?
Bak nu lige lidt, ik?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar