Så blogger jeg :-)

Opretter denne blog fordi jeg nogle gange bare er ved at eksplodere. Har så mange tanker og ord som bare må ud - og helt ærligt, så tror jeg ikke familien kan blive ved med at holde til at høre på det her.
Jeg har hele tiden troet at jeg ville kunne bekæmpe kræften, hvis jeg bare tog mig sammen - nu er det ved at gå op for mig at vilje nok ikke rækker her.
Fik konstateret nyrekræft i 2005 - helt tilfældigt, havde ingen symptomer overhovedet. 10 cm stor tumor på den ene nyre. Der gik ti dage fra det blev konstateret til jeg lå på intensiv i Middelfart og havde fået fjernet den og nyren. En måned efter tog jeg på arbejde igen og hverdagen kom tilbage. 2006 havde det spredt sig til den ene lunge. Det var selvfølgelig et tilbageslag, men tror stadig ikke jeg regnede det for helt håbløst - så måtte jeg jo bare igennem endnu en operation hvor de fjernede det halve af den ene lunge. 2007 havde det spredt sig i samme lunge og denne gang fik jeg stereotaktisk strålebehandling i Århus - det var faktisk mere slemt at komme sig over end operationen. I 2008 havde det så først spredt sig til den anden lunge - og så havde det ikke??? Til slut havde det så alligevel og først i 2009 blev jeg så opereret i den lunge. Da de åbnede kunne de ikke finde knuden og lukkede igen - sikke noget rod. Nu er situationen så at nu er den der igen - flere steder og det har desuden spredt sig til en knogle i ryggen.
Det er sku godt nok noget lort! Lige nu venter jeg på resultatet af en knoglescanning hvor de vil se om det har spredt sig yderligere. Skal desuden ha' scannet hjernen - hvis den er okay, kan jeg få tilbudt immunterapi. Der er 20% chance for at det virker. Hvis ikke har jeg statistisk set max 18 måneder tilbage at leve i. det er slet ikke til at fatte. Jeg er kun 46 år, føler mig slet ikke syg og har så meget jeg stadig vil nå.
Sådan en forbandet lorte sygdom!!