Michelle kom i torsdags. Jeg har savnet hende i flere uger og glædet mig til at se hende igen. Alligevel går det ikke hele tiden så godt - jo vi har da hygget, men ind imellem føler jeg stadig hun er gal på mig fordi jeg blev syg. Det kan jeg jo ikke gøre noget ved og kan heller ikke finde ud af at få hende til at holde op med det. Jeg syntes vi spilder vores tid - ville jo gerne ha' at det hele bare var hygge når vi var sammen - men det er nok mig som er urimelig.
I morgen tager hun hjem igen og ved så ikke hvor længe der går inden jeg ser hende igen - de bor jo alle på Sjælland.
Børge har heller ikke gjort weekenden nemmere. Ikke været særlig samarbejdsvillig med de planer jeg har haft for de her dage. Rigtig irriterende at skulle slås til alle sider.
Det hele er så ikke blevet nemmere af at jeg venter på alle de scannings resultater. Tror bestemt at jeg er færdig med Odense Sygehus - de er alt for længe om det - en lille uge sagde de der ville gå inden jeg fik resultatet . der er gået en uge og jeg har stadig intet hørt! Torsdag fik jeg en anden scanning i Middelfart - her får jeg svaret på mandag. De er altså noget hurtigere og desuden kan de huske mig fra gang til gang - det giver også lidt tryghed. Så nu venter jeg til jeg kan komme ind til min egen læge på mandag - så burde hun ha' svarene - og hvis ikke så er jeg sikker på at hun får skaffet dem inden jeg går.
Så er det jo spæmdemde - skal jeg så i immunterapi elle ha' en depresion et par uger inden jeg finder ud af hvad jeg så skal
Når der bliver lidt fred i huset igen, bliver jeg nød til at lægge en plan for hvordan mine dage skal gå. Jeg har overhovedet ingen venner, familien er alt for lang væk og nu hvor jeg har mistet mit arbejde er der slet ingen at snakke med bortset fra min mand - og så handler det mest om hans arbejde . det bliver man hurtig træt af ;-/
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar