Jeg er så træt af at hele mit liv handler om kræft. KRÆFT HELE TIDEN!!!!!
Min identitet er "hende med kræft". Jeg kunne løbe skrigende bort! FUCK hvor har jeg bare lyst til at skide det hele et stykke.
Hvis vi nu havde haft et noglelunde normalt liv, så havde vi haft plads til nogle venner. Men det havde nok ikke gjort den store forskel. Jeg er træt af at kigge på min familie - jeg kan se på dem at jeg er syg - de er en evig påmindelse om at JEG ER SYG!! Jeg er vel for fanden også andet???
Jamen du bestemmer jo selv hvordan du vil ha' det Linda - hvor langt du vil gå. Gu' gør jeg da ej! Jeg har jo ingen valgmuligheder. Jeg har valgt at få familie, så må jeg jo også gøre alt hvad jeg kan for at holde mig i live, ik? Kan ikke se jeg har nogle valgmuligheder overhovedet.
Kors, jeg føler mig som en tikkende bombe, der kan eksploderer når som helst.
Og hvad sker der for alle dem som siger "jeg forstår hvordan du har det" - hvad fanden er det for noget forbandet sludder??? Så plejer jeg gerne at sige "nå, har du også kræft?? Hvor længe har du fået?" - Så bliver de snot fornærmede. Jamen hold dog kæft med sådan noget sludder!
Jeg ville ønske der var et eller andet sted jeg kunne finde nogle kræftpatienter som, ligesom jeg, havde et behov for IKKE at snakke om kræft, men bare om alt muligt andet ligegyldigt - så man for pokker kunne få en pause ind imellem.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar