Hip hurra, det var min fødselsdag :-)

...... og sikke en dejlig en af slagsen :-).
Børge havde taget fri fra arbejde så vi kunne fejre min fødselsdag/bryllupsdag sammen.
Startede med rundstykker og fødselsdagsgave - fik led til mit armbånd så vi kan følge med i hvor mange år vi har været gift. De nye vielsesringe som Børge har bestilt var desværre ikke klar endnu, men det gør ikke så meget - ved jo at de er på vej.
Bagefter tog vi til Assens for at handle lidt og købe for mine gavekort. Fandt ikke så meget - bliver stresset når Børge står uden for butikkerne og venter - selv om han ikke siger et kuk.
Hjemme igen får vi lige en kop kaffe og imen smørre jeg nogle godbidder til Mille som jeg pakker med vores færdigkøbte sandwich og et par icetea og så køre vi til stranden på Torø. Fatter stadig ikke hvorfor vi flyttede ind i landet, vi elsker havet og det har en utrolig afstressende virkning. Børge og Mille var ude og bade et par gange - jeg holder mig til det sikre og venter på bænken så længe :-). Mille elsker også at være på Torø hvor hun, hvis der ikke er andre i nærheden, kan få lov at løbe frit og undersøge det hele og lidt mere.
Godt trætte snupper vi os en middagslur når vi er kommet hjem, hvorefter vi gør os klar til at tage ind på Christian d. 9. for at få lidt lækkert at spise. Sjovt nok er det en af Christinas gamle venner fra skolen som nu har stedet - sød og flink og altid smilende - en god start på en middag.
Stedet har en dejlig gårdhave, hvor vi på trods af gæster som højlydt skulle snakke i mobil og bøvse, fik et par dejlige timer - der er bare nogle bagateller man skal ignorere - især på en i forvejen god dag. Efter det var vi egentlig kun klar til at tilbringe resten af aftenen i sofaen med en kop kaffe og senere en enkelt rejemad :-)
Børge er gået i seng for flere timer siden, jeg sidder og kan ikke rigtig slippe dagen :-).
Børge blev lidt melankolsk til sidst. Han kan ikke håndtere, at nu hvor vi på så mange måder har fået det så godt - så skal vi stadig kæmpe med den her kræft. Sådan har jeg det også - jeg reagere bare lidt anderledes på en dag som denne - jeg får kampgejsten tilbage, tror på fremtiden igen. Ikke at jeg er småtbegavet - jeg kender godt oddsne og de er ikke for gode. Men jeg har ofte fået at vide at jeg er en normbryder - og det har jeg tænkt mig at blive ved med at være - ihvertfald igennen det her forløb.
På sygehuset var de forbavset over min gode tilstand på trods af hvor angrebet jeg er - og de kunne slet ikke forstå at jeg ikke havde ondt i knoglerne som kræften nu har spredt sig til.
Min teori er at jeg af al den medicin jeg spiser hver dag - spiser 4 forskellige slags alene for slidgigt i ryggen og nakken - 3 af dem naturmedicin - måske gør de en forskel - smerter i knoglerne er vel smerter i knoglerne, eller hvad?? Så er der så alle de andre enzymer, vitaminer, antioxidanter og mineraler jeg også spiser - nej de kan heller ikke kurere mig for kræft, men jeg fejler aldrig andet end kræft og kommer hurtug på benene efter enhver operation. Sidst var jeg hjemme på tredje dagen for min lungeoperation - og når først jeg er hjemme igen, så går det først rigtig stærkt - så kan jeg nemlig selv bestemme ikke at spise alle de piller man nærmest skal ha' en bærepose til for at transportere hjem fra sygehuset.
Så jo, jeg tror alle pillerne gør en forskel og at de er med til at gøre mig stærk nok til at gennemgå immunterapi, hvis der er hvad det ender med.

Jeg er endnu ikke blevet indkaldt til biopsi. Overlægen sagde at hvis jeg ikke havde hørt noget inden mandag, skulle jeg ringe til ham så han kunne sætte lidt gang i det.
Ville gerne ha' den her dag i fred, så jeg ringer i morgen :-)